ð
kun tu bzang po
[1]
”Et Klart Reflekterende Spejl”: En vejledning til Den mellemliggende Periode, Bardoen. Udtrykket er regelmæssigt oversat som ’den intermediære tilstand’. Det er ikke forkert men er ret så klodset. Det originale Sanskrit udtryk betyder antara ’ind imellem to ting’ og bhava ’noget som opstår, en slags eksistens’.
2) ’Bardo’. Navnet på en af Naropa’s seks yogaer, i hvor man praktiserer forløbet gennem bardoen i dette liv, så man kan forblive i dharmata af det klare lys eller en af de efterfølgende bardo ved døden og herved befrielse igennem bardoen.
[1]
Dudjum
[1]
Patrul Rinpoche ’words from my perfect teacher’
[1]
Buddhist Sutra
[1]
bodhisattvaerne
[1]
Indsynkning
Subsiding (jord) synke; synke sammen; synke til bunds; (mine) styrte sammen; (vand) synke (fundament) sætte sig (fig.) aftage; lægge sig
Verb. thim pa/ thim pa/thim pa//.
Transitiv form er stim pa den grund læggende betydning af dette verbum er at få en ting ’til at synke’ ind i en anden med den udtrykkelige forståelse at de to ting blander sig sammen og er uadskillige. For eksempel at hælde en væske ind i en anden så den ene er
blandet med den anden. Det er ofte henvist til som ’at mikse’ ’at blande sig’ ’resultatet af en blanding’, men der er ikke nogen af dem som er akurate i den betydning at de ikke bibringer den endelige forståelse at delene som er sat sammen er uadskillelig blandet sammen. Derfor, skulle disse oversættelser undgåes fremfor sprogbrug der udtrykkelig bibringer betydningen. Betydningen af dette transitive verbum kan konstanteres helt præsist fra det intransitive form thim pa som lit. Betyder ’at synke ind i’; en ting synker ind i en anden og reelt bliver en del af den. Derfor har denne transitive form betydningen af at ’en ting synker ind i en anden og bliver helt reelt en del af den anden’
Dette verbum er ofte brugt i buddhistiske tekster, specielt i meditations instruktioner fx. Gnyis med ro gcig tu stims shig ’ at sammensmelte (sind og forekomster) uden dualitet til en smag’; fx. Sha khu sha la bstims pa ’blandet kødsaften med kødet’; o ma chu’i nang du stim pa ’at blande mælk med vand’. På samme måde er verbet meget brugt i visualiserings instruktioner, oftest mest når en visualiseret deity eller helligt object opløser sig ind i den praktiserende; fx. Mthar ni skyabs yul rang la bstim ’til sidst, opløses objektet for tilflugten ind i dig selv’ (bemærk det transitive sprogbrug rang la thim’ opløses ind i dig selv’ hvilket er den intransitive betydning og også almindelig set)
Der er andre verber som ’dre ba hvilke betyder at mikse sammen men med det resultat at det enkelte dele er stadig tilstede i mixturen. Denne forskel er understreget i tibetansk så det er vigtigt at gøre det klart på dansk. ’dre ba verbum nemlig ’dres pa/’dre ba/’dre ba//.
For forskellige ting at blive bragt sammen på et sted og blive mixet med hinanden. Heraf ’at mixe’ (intransiativ) betydning ’at blive mixet’ eller ’at rode sammen’. Bemærk at tibetanerne lægger en bestemt betydning i væsensforskellige ting der bringes sammen og helt konkret ikke mener at der vil være forenelighed eller sammenblanding når de er blevet blandet. Fx. Ngan pa khyu ‘dres ‘blandet sig med dårlige mennesker, kommet i dårligt selskab’; gser dang bye ma nyam du ’dres ’dug ’der er blandet sand i guldet’; btsag dang ’dres na dmar rams dang ’dres na sngo ’’hvis du blander rød okker, bliver det rødt; hvis du blander det med indigo, bliver det blåt’; chu ang ’ma gnyis gcig tu ’dre ba ’(de to ting) vand og mælk blandet til et’; rgya bod ’dre bar gnas pa ’Tibet blandet med Kina’.
I mange oversættelser af buddhistiske tekster er der gjort fejltagelsen af at give en betydning som thim pa hvor en ting ’opløses ind i’ en anden.
Forskellen er ofte afgørende i meditations instruktioner. Fx. Når der diskuteres yoga en ‘en smag’. De’ tshe......yul snang dang sems gnyis ro cig tu gyr......pa’m snang ba sgom du shar ba zer dus de tsa na ....pa dang ri bo la thugs pa med par ’gro ba sogs snang ba la chi bya bya dtub pa snang......sems ’dres pa zer lan tsa dang chu bsre bsre yong pa ma yin no ’at det punkt, er det kaldet ’de forekommende objekter og sindet bliver begge samme smag’ eller ’forekomster opstår som meditation’. Når det er sket er yogien i stand til at gøre hvad end han ønsker i henseende til forekomster, go uhindret gennem væge og bjerge, o.s.v. derfor er det kaldt ’forekomster og sindet er blandet’ men det siger ikke ’at sind og forekomster er noget andet end at det er mixet’ som salt bliver rørt i vand.
II. navn ‘at bringe ud af en besvimelse/bevidsthed’
Se her ’at bevæge sig ind i’, ’at synke ind i’ og heraf i nogen tilfælde ’at opløse’; eller ’at gå ind i’ eller ’at fusionere ind i’. noter at det hat en betydning af at synke ind i således at tingen der synker ind i bliver en del af den ting som den synker ind i; se transitiv form for diskussion.
De fire elementer som basis for alle ikke-mentale sammensatte fænomener og det femte element ’sfæren’ til ikke-sammensatte fænomener. De fem elementer er basis for de objekter der kan
opfattes med legemet, fem af reg bya bchu gcig ‘de eleve berørings mulige’
Når de bliver basis for fem af de berørings mulige på den måde, er de kaldt ’byung ’gyur lnga ’de fem elementer omdannet til håndgribelige’ se videre
Disse fem elementer er meget vigtige i de tantriske systemer (som i buddhisme er udredet fra indisk tantra og derfor bruger denne formulering) fordi der er antaget at de fem elementer der omfatter den ydre verden er urene former af de fem helt perfekte elementer.
Renselsen af de fem grove elementer i tantrisk praktis, resulterer deri at de vender tilbage til deres fine (subtile), rene form som er de fem lys ’byung ba lnga dag pai ’od lnga.
III. Den kinesiske astrologi and medicinske system bruger en andet formulering af de fem elementer. I det system er de fem elementer lcags ’metal’ shing ’træ’ chu ’vand’ me ’ild’ sa ’jord’.
I gammelt Indisk, var de fundamentale komponenter af materiel realitet sagt at være ’fire elementer’. Imidlertid, ikke som i moderne ages ’elementer’ i kemien, disse var ikke adskildte, rod fysiske substanser men var det grundlæggende princip forekommende i den fænomenale verden. Således, selvom at navnene er ’jord’, ’vand’, ’ild’, og ’luft’, refererer de ikke til disse ting i sig selv, men til det grundbegribelige som disse ting omfatter. (se hver enkel for deres individuelle grundbegreber).
Noter at, selvom at systemet er forskelligt fra de i moderne videnskabelige ting over ’kemiske elementer’ er de fundamentet for den fænomenale verden, princippet at disse er elementerne hvorfra alle andre ting er konstrukreret er det samme, så oversættelsen ’element’ synes at være hensigtsmæssig.
En yderligere formulering, de ’byung ba lnga, fem elementer se videre, dækker de fundamentale komponenter af materiel og ikke materiel ydre realitet ved at tilægge nam kha’, sfæren. Yderligere kategori, ’byung ba drug ’seks elementer’, dækker materiel og ikke materiel ydre realiteter så vel som den interne realitet af levende væsner ved at tillægge rnam shes ’bevidsthed’, (men noter i denne forbindelse at bevidsthed er et genetisk udtryk for sindet and har ikke den mere restriktive definition som buddhisme sædvanligvis lægger på den)
‘byung ‘gyur lnga
De fem anskuelige objekter som kommer fra elementerne??? Oversættelse fra Sanskrit ’panca bhautika’.
Også almindeligvis skrevet som ’byung gyur lnga.
Den korrekte forståelse af vendingen er på følgende måde: disse er ‘byung gyur lnga, de fem markante elementer som danner fem håndgribelige objekter som lægger sig til de fem sanser. De er 1) gzugs ’synlig form’, 2) sgra ’lyde’, 3) dri ’lugte’, ro ’smag’, og reg bya ’, ’det berørlige’
De tre frembrud af: forekomst, genopblussen og næstsidste (i nedadgående retning) snag mched thob pa’i snang ba gsum.
Der er to hoved opdelinger i thim rim ’gen-absorbering’, som opleves på død tidspunktet. Den anden del består af oplevelsen af de tre ’farve mellemrum’. De opstår efter hinanden og de hedder: 1) snang ba ’forekomst’; 2) mched pa ’genopblussen’; 3) nyer thob ’næstsidste’. De svarer til gen-absorberingen af det hvide element, det røde element og den endelige tilsammenkomst og absorbtion af de to i hjerte chakraet.
Når den døende når enhver af disse stadier, vil der kun opleves et åbent rum fyldt med henholdsvis hvidt, rødt eller sortning. Her siges det at personen har nået henholdsvis: dkar lam ’det hvidlige’; dmar lam ’det rødlige’: og nag lam ’sortningen’.
De hvide og det røde elementer frigører sig fra henholdsvis hjerne-chakraet og navle-chakraet, hvor de har opholdt sig igennem livet. De bevæger sig, nedefra og op og oppefra og ned mod hjerte-chakraet i de tidligere to faser, hvidlige og rødlige. Det tidspunkt hvor de forener sig og bliver absorberede i hjerte-chakraet kaldes nag lam ’den sorte vej’. Den døende opfatter dette som en dyb og tyk formørkelse. Denne fase har fået sit navn fordi det er det sidste trin af alle trin af gen-absorberings processen. Denne efterfølges lige med det samme af opstandelse af det luminerende genskær, som er den egentlige død.
Sammensynknings faser/stadier thim rim
Det tekniske navn for processen af gen-absorberingen af elementerne, åndedrættet og bevidstheden som bibringer oplevelsen af døds tidspunktet, er ofte kaldt ’opløsnings faserne’, selvom det ikke er en opløsning, men en sammensynkning af disse, tilbage til det grundlag hvorfra de kom, nemlig, det luminerende genskær.
Hele døds processen forekommer i gnas skabs brgyad otte hoved-trin. De første syv trin er kaldet indsynknings faser. Det endelige trin, derimod, hører ikke til indsynkings faserne, det er det egentlige døds punkt og er markeret med tilsynekomsten af dødens luminerende genskær.
De syv indsynknings faser forekommer i to hoved-trin; 1) ’byung ba thim rim ’indsynkningsfasen af elementerne’; og 2) snang mced thob pa’i snang ba gsum ’de tre fremkomster af: forekomst, genopblussen og tæt-på-enden’. Når gen-absorberingen er fuldendt, opstår det luminerende genskær og det er det endelige døds punkt.
II.
Indsynknings processen er også den fase i Yidam praksis som opstår på samme tidspunkt som bsdu rim ’samlings-fasen’.
Samlingsfasen henviser til det faktum at hele visualiseringen bliver samlet tilbage til Yidam, så til ’frøet af stavelsen, i mantraet’ og så tilbage til sindets eget (ukonstrukrerede)- luminositets genskær, hvorfra det oprindeligt er opstået. Indsynknings fasen refererer til det faktum at, i og med at samlingen forløber, indsynker hele visualiseringen tilbage til det ukonstrukrerede luminositets genskær (tomhed) hvorfra det opstod.
De otte situationer
gnas skabs brgyad
De otte situationer/anledninger/omstændigheder
Et benævnelse fra rdo rje thim pa ’vajra fartøjet’.
Et menneskes død er en process af otte fortløbende, hoved perioder af oplevelser. Disse otte situationer af døds processen are i denne orden: 1-4) er indsynkningen af de fire elementer i rækkefølgen: sa ’jord’, chu ’vand’, me ’ild’, og rlung ’air’; 5-7) er de tre fortløbende opstandelser af bevidstheds indsynkning i rækkefølgen dkar lam ’hvidhed’, dmar lam ’rødhed’, og nag lam ’sortning’. 8) er snang ba opståen, betyder fremtoningen af luminositets genskæret.
De første syv er kaldt thim rim ’indsynknings faserne’. Der er to hoved indsynknings faser: 1) ’byung ba thim rim ’indsynknings fasen af elementerne’, som er de første fire omstændigheder af døden; og 2) snang mched thop pai snang ba gsum ’de tre forekomster’: opståen, genopblusning og tæt-på-enden’, som er den næste situation af døden.
Disse syv er i overensstemmelse med gen-absorbtionen af de fysiske og bevidstheds komponenterne som er tilstede i mennesket ved døden, som synker tilbage ind i deres grundform som er luminositets genskæret. Når gen- absorberingen er fuldendt, opstår luminositeten og det er det endelige punkt for døden.
Elementernes indsynknings fase
‘byung ba thim rim
Det tekniske udtryk for den første af de to hoved sequencer af thim rim gen-absorbering der opleves ved dødstidspunktet.
Indsynkningen indtræder i stadier hvor hver af de fire elementer, i rækkeføgen : jord, vand, ild, og luft opløses. Hvert stadie er ledsaget af adskillige visioner og oplevelser der korresponderer til indsynkningen af det indvolverede element.
Jord
A. Navneord ‘jord’, med fornemmelsen af ‘soliditet’ og ‘grund’. Oversættelsen fra Sanskrit ’prthvi’
1) en af ngo bo ’helhed,enhed’ en kvalitet af at være sra zhing ’thas pa ’solid og bestandig’ og en funktionsevne der tillader alle ting at komme tilstede og forblive. Dette er brugt både teknisk som navnet på elementet og generalt som ordet også bliver brugt på dansk, ved at henvise til den grund som understøtter levende væsner. 2) ’jord’ med fornemmelsen af soliditet er en af reg bya bchu gcig ’de eleve berør-bare’. 3) ’jord’ elementet er et af de khams drug ’seks bestanddele’ af legemet. Det formidler funktionen af legemets soliditet. ”mngon” navnet på ‘jig rten sbyong ba bchu bzi en af de fjorten Jord Vogtere.
B. ‘grund’ 1) oversættelsen fra Sanskrit af ordet ‘bhumi’. Den Buddhistiske fornemmelse af sa lam ’grunde og veje’, niveauet som en opnår ved at have realiseret de forskellige praktikker af vejen som fører til dette niveau of som funktionerer som en grund hvorpå der kan dvæles, indtil man opbygger yderligere kvaliteter. For eksempel byang chub sems dpai sa bcu ’de ti Bodhisattva bhumis’, værende de ti ’grunde’ opnår og udvikler sig igennem på deres vej til Buddhatilstanden. Også oversat som ’niveauer’, men her betyder sa mere end bare ’niveau’ (som mere er som ris på tibetansk) det betyder mere det opnåede stadie som lægger til grund for ens eksistens hvorpå hvilke som en dvæler og hvori en praktiserer imens der er bevægelse mod det næste niveau.
Hvis der fandtes et ord på dansk som kunne kombinere begge meninger af ’grund’ og ’niveau’, ville det være det ideelle for dette udtryk, imidlertid, ’grunde’ selvom det er lidt kluntet, er det bedste der passer til betydningen.
Forekomst
snang ba
Et udtryk der er brugt i forklaringen på rækkefølgen af dødsprocessen.
Den døende er kun bevidst om en rummelighed fyldt med hvidt lys, som om at rummet var blevet ramt af sollys, derfra kommer navnet. Det er i overensstemmelse med gen-absorberingen af det hvide element som er forbundet med den dynamiske dimension af forekomst i modsætning til tomhed. Det hvide element er vedligeholdt som en lille dråbe i kron-chakraet igennem hele livet. På det tidspunkt hvor det adskiller sig og bevæger sig nedad til hjerte centret er det kaldet dkar lam hvidhed.
Opblussen
Den døende er kun bevidst om en rummelighed fyldt med rødt lys, som om rummet er ramt med sollys, deraf kommer navnet. Det er i overensstemmelse med gen-absorberingen af det røde element som er forbundet med den dynamiske dimension af ?. det røde element er vedligeholdt som en lille dråbe i navle chakraet igennem hele livet. På det tidspunkt, hvor det adskiller sig og bevæger sig op mod hjerte centret, hvor det senere vil forene sig med med et hvide element. Perioden hvorigennem det røde element har adskildt sig og bevæger sig til hjerte centret er kaldt den røde vej.
Næstsidst
Nyer thob
Navneord : næstsidst, i nedadgående retning
Et udtryk som er brugt i forklaringen på rækkefølgen af dødsprocessen.
Den døende oplever et dybt, tykt mørke. Det hvide og røde element har løsrevet sig fra deres opholdssted igennem hele livet og er kommet til hjerte centret i de to forgående faser. På det tidspunkt forener de to elementer sig og bliver absorberet indi hjerte centret. Perioden hvorigennem de forenes og de absorberes er kaldet den sorte vej.
Denne fase har fået sit navn fordi det er det aller sidste trin af alle trin af gen-absorbering og umiddelbart fulgt af tilsynekomsten af det luminose genskær, som er den egentlige død.
Noter at navnet er ofte forkortet til thob og derfor, er det almindeligvis blevet oversat som ’opnåelse’, det er imidlertid en meget stor fejltagelse. Det er ikke ’opnåelse’ af nogetsomhelst, nærmere, som det fulde navn siger, det er det næste-til det endelige trin, før ’opnåelsen’ af det luminose genskær.
Den hvide vej dkar lam
På dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun en rummelighed fyldt med hvidt lys.
Den røde vej dmar lam
På dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun en rummelighed fyldt med rødt lys. Navnet betyder faktisk at den døende har påbegyndt rejsen af ’rødhed’.
Den sorte vej nag lam
’sortning’. Plejede at betyde noget som kun er oplevet som at det sortner og intet andet.
1) almindeligvis, noget som kun forekommer som sortning. 2) ’sortning’. Navnet er givet til den periode af dødsprocessen hvor en døende person oplever nyer thob ’det næste trin-til det endelige’ fasen af snang mched thob pa’i snang ba gsum ’de tre fremkomster af forekomst, opblussen og det næste trin til det endelige. Igennem dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun rummelighed fyldt med ’sortning’.
Noter at denne termonologi er forklaret i teksten om dødsprocessen med udtryk som rmug rim ’al indhyllende mørke’, imidlertid selve navnet er ’sortning’ ikke ’mørke’.
[1]
Overskrift
”Et Klart Reflekterende Spejl”: En vejledning til Den mellemliggende Periode, Bardoen
[1]
.
Forord
Dette er en instruktion til de 6 mellemliggende perioder, på tibetansk kaldet Bardo.
Dette er en fuldstændig og velsignet inspiration, fra den hellige mester Kyabje Dudjum Jigdal Yeshe Dorje
[2]
(Dudjum Rinpoche). Her, i overensstemmelse med hans ord, forfattet på en simpel og let forståelig måde, kaldet: Et klart Reflekterende Spejl.
OM SWASTI
1.
Det var ikke som et almindeligt samsarisk menneske, at du med din visdoms mirakuløse projektion, videregav, denne realiserede dharma juvel, der ellers er så vanskelig at opnå.
Dette som er det centrale i den vide udstrækning som er Samantabhadras samlede hemmelige skat.
I sandhed, Yogien af det uendelige rum, som demonstrer den ukonventionelle vilde visdom med en blanding af vrede og begær.
Jeg beder til dig! Som er Herre over den himmelske Dans.
2.
I fortiden var du kildeholderen, af den dynamiske essentielle uomstødelige præstation, Nuden Dorje Tsal
I den tid der endnu ikke er kommet, vil du blive Buddhaen, den ærværdige Mopa Thaye, hvis sind er rettet mod den øvre kant af den yderste grænse.
Lige nu er du den som ikke efterlader nogen tvivl, den høje nomade lama, som er regent for Padmasambhava.
Jeg påkalder dig Jigdral Yeshe Dorje, visdoms holderen, som modner sindsstrømmen ved at frembringe rædselsslagen opgivelse.
Forbarm dig over mig, overfør velsignelse og inspiration, så jeg kan huske og holde mig fast forbundet på vejen, helt ud til den rene dharmas yderste forkant
3.
Ud af alle de uangribelige sande Dharmaer som Den Sejrende belærte
Tog vi alle de fireogfirs tusinde dharma døre i betragtning
Så ville vi finde at nøglepunktet af den centrale mening samlet i et
Ville vise sig at være belæringerne om De seks Bardoer.
Det er dem jeg her vil introducere.
4.
Ufravigeligt, er det sådan, at den skjulte mening bag alle instruktionerne om den egentlige natur af alle fænomener er omtalt således:
Det mellemliggende tidspunkt, Bardoen når man befinder sig lige før og lige efter en situation.
Er hverken at vende tilbage til en af Den Sejrendes mange Buddha-riger
Eller det modsatte, at vende sig bort mod lokaliteten af de seks samsariske rastløse tilstande.
Men at befinde sig hvor som helst der imellem, det er kaldet Bardo.
5-6.
Når disse seks bliver taget sammen som en gruppe, hvilke være:
I særdeleshed helhed, de særlige kvaliteter af helheden og fordi helheden besidder disse kvaliteter vil der være en effekt, noget vil ske som følge deraf:
1) Det er den naturlige Bardo af livet i eksistensens kredsløb
2) Den indre Bardo i den misforståede drømme tilstand
3) Ens virkelige selv forekomst i dyb koncentration, meditations Bardoen
4) Den utilfredsstillende Bardo ved indgangen til døden.
5) Bardoen af detaljerede fænomeners udstrålingskraft.
6) Bardoen ved at tage en karmisk betinget genfødsel ind i eksistensens kredsløb.
I.
Den naturlige Bardo af livet i eksistensens kredsløb
7.
Den første, er dette livs Bardo.
Fra et sted i eksistensens kredsløb bliver plantet et frø i moderens liv.
Fra man forlader det og indtil man rammes af en dødelig sygdom eller ulykke.
Det er den afgrænsende situation af livets fødested.
8-9.
Således er det sagt:
Åh, nu hvor den mellemliggende tilstand som kaldes livet står foran mig.
Skal jeg give afkald på dovenskab, det er der ikke tid til i dette liv.
Jeg skal entre den uforstyrrede vej af studier, kontemplation og meditation.
Forstå hvordan mine sanser fungerer og drage erfaring om det rene sinds natur.
Jeg skal vide hvad som bør renses og jeg vil kultivere virkeliggørelsen af de tre Buddha-legemer, det skal være min vej.
Nu, hvor jeg har et kostbart menneske legeme, som er så svært at opnå.
Det kunne være den sidste gang, så jeg kan ikke tillade mig den luksus
Det er at ødsle sit liv på ligegyldigheder og unyttige tidsfordriv. (9)
10.
Først af alt, søg efter og få tillid til en værdig Guru.
Studer indgående de instrukser som du får.
Bliv fortrolig med dem og hvad du konstaterer gennem overvejelse.
Skal du til sidst meditere på for at klargøre meningen.
Og så kan du helt udrydde alle dine tvivl.
Det er hvad der er sagt.
11.
I Kunzang Lama Shellung
[3]
er det sagt:
Der er ikke nogen sikkerhed for om jeg dør i morgen, eller denne aften, eller i selve dette øjeblik, imellem at jeg trækker vejret ind og ud. (11)
12.
Det er sagt i Udana Varga (Dharmapada
[4]
):
Hvem ved om du dør lige i morgen?
Så arbejd omhyggelig med henblik på det i dag!
Dødens Herres store hær
Og dig er ikke elskede venner!
13.
Nu hvor du har opnået dette kostbare menneske legeme.
Tænk dig rigtigt om.
Hvor lang tid er der gået siden du blev født?
Og hvor lang tid vil du stadig leve?
14.
Hvordan kan min erkendelse forudsige det?
Om livet er forgængeligt og der er ikke en.
Hvem ikke falder for dødens magt.
Ingen steder kunne vi finde nogen, så langt.
Hvem der har opnået den guddommelige udødelighed!
15.
”Impermanence”
Chapter af Udana Varga siger:
Har du set eller hørt.
Eller overhovedet tvivlet på at nogen.
Undslipper døden efter deres fødsel?
16.
Og det siges:
Alt som er født.
Har døden lige foran sig!
17.
Ashvagosha
siger:
Hvor end du bevæger dig er der ikke noget sted.
Som beskytter dig for døden.
Hverken i himlen, eller i oceanets dyb.
Selv ikke skjult dybt inde i bjergene!
18.
Hvis du har ødslet dit legeme med ligegyldigheder hele dette liv,
Og slet ikke anstrengt dig og gør noget gavnligt for det næste.
Så er der intet du kan gøre.
Ligesom at være i et fængsel
Der er intet som kan gøres selvom du fortryder det.
19.
Derfor, giv afkald på din dovenskab og ligegyldige adspredelser.
Praktiser den gavnlige gode dharma som kan hjælpe dig selv i døden.
Det er netop med dette menneskelige legeme,
At vi kan finde både hvad som gavner os nu og senere.
20.
Opgiv alle og enhver dårlig handling,
Praktiser alle og enhver god handling.
Som det er sagt:
Undervurder ikke selv en ubetydelig dårlig handling
Ved at tænke, ’det skader ikke noget.’
Selv en ubetydelig ild gnist
Kan brænde et helt bjerg af hø!
21.
Undervurder ikke selv en ganske lille god handling
Ved at tænke, ’det hjælper ikke!’
Ved at samle dråber af vand
Kan selv en stor beholder blive fuld!
22.
Som sådan, usikkert som det er at selv i morgen kan jeg dø.
Derfor tilstræb at praktisere Dharmaen så du ikke har noget at fortryde!
II.
Den indre Bardo i den misforståede drømme tilstand
23-24.
Således er det sagt:
Vel, nu hvor den mellemliggende tilstand af drømme opstår for mig.
Vil jeg ikke som et lig, sove en bedragerisk intens søvn,
Jeg vil frigøre mig fra forstyrrende minder, for at opnå en tilstand som hviler i virkelighedens natur.(23)
Kultivere erfaring med den indre radiens,
Ved at genkende, udstrålingen og transformationen af drømmene.
Jeg må ikke sove som et dyr.
Men sætte pris på at kunne dyrke udforskningen, som forener søvnen med den daglige realisation. (24)
25.
Fra at du lægger dig til at sove i sengen
Indtil du vågner fra fornemmelsen af at sove
Det er den indre,
for det meste misforståede afgrænsning af drømme tilstanden
Søvnen er som dødens lille søster.
26.
De daglige forekomster af visuelle former, lyde,
Og sindets og legemets negative, positive og neutrale følelser er trukket tilbage.
Til den underliggende basis af Alaya og de latente indtryk af karmiske frø.
På det tidspunkt, forekommer det flygtigt, at livet er stoppet.
Der er ingen drømme og alt er sortnet for dig.
27.
Almindeligvis, er det kendt som at sove;
Først besvimer du ind i Alaya
Men vækkes op af uvidenhedens vind.
Hvis du griber ud efter og klynger dig til det
Så vil der opstå drømme billeder.
28.
Hvad er så fakticiteten af disse forekomster?
Det er ikke sådan at drømme objekterne opstår indeni hulningen af dit legeme,
Det er heller ikke det indre rum af din bevidsthed som bevæger sig til objekterne.
Og objekterne er ikke sat sammen med dit legeme.
29.
Drømme objekterne bevæger sig ikke rundt i nogen retning,
De tager heller ikke gradvis plads i hulrummet i dit legeme.
Og drømmene udspiller sig ikke af sig selv
Sandheden er, at det er omstændigheden af at tro på de daglige falske anskuelser.
Der får dig til at gribe ud efter falske former og lyde natten igennem.
30.
Det er de barnagtige som klynger sig til hvad der er lige her og nu,
Og til modstridende ideer om forekomsterne om dagen og natten.
De skelner naivt mellem dem som sande eller falske.
De Sejrende
[5]
ser ens på de fiktive drømme
Og de daglige forekomster.
31.
Verden, set som en beholder og de levende væsner og ting deri, som indholdet.
De eksisterer ikke i og af sig selv.
Fordi alting er afhængigt af årsager og omstændigheder,
Hvad end der opstår så er det relaterede resultater, som altid forandrer sig fra en ting til en anden.
Gennem kritisk analyse med erkendelse og indsigt så kommer vi til denne konklusion.
Eksempelvis, hvad end vi har foretaget os eller hvad vi har holdt af .
Så langt, siden vi blev født, hvad er der tilovers af det, som vi kan se lige nu?
Det kan vi forstå, selv med vores almindelige fornuft,
Alt det er ikke virkeligt og genstand for evig forandring.
32.
Hvorfor opfører vi os som om at dette liv skulle vare evigt,
Og opfatter alting som om det er virkeligt og uforanderligt?
Det er fordi vi har vendet os til at flakke om og være bundne indenfor Samsara hjul.
De Noble Aryaer opfatter disse som to misopfattede vinger og lårbenet i alle fejltagelser.
33.
Derfor, husk på din Lamas instruktioner imens du er vågen
Vær ydmyg i dine bønner så du ikke bliver ramt af den tre eggede kniv og vær solidt plantet
Når du drømmer forsøg så at forene dig med din Lama.
Bliv ikke som en slave, men træn hele tiden når du trækker vejret ind og ud, så vil du også kunne forandre dig selv, mirakuløst!
34.
Lige som vand blander sig med vand, mediter i drømme og i vågen tilstand,
Ikke blandet men alligevel tilsvarende så bliver alle kendte ting til uadskillelig visdom og tomhed
Det viser sig som når du betragter det genstandsløse billede af månen i vandet.
Det er hvad der bør praktiseres gennem meditation og recitation
for at kunne skære igennem til en utilsløret forståelse og egen erfaring
Det er sagt at praktisere på sådan en måde vil blokere for mentale forstyrrelser og andre forhindringer.
III.
35-36.
Vel, nu hvor den mellemliggende tilstand af meditativ koncentration er til stede i mit sind.
Vil jeg ikke miste den ved at lade mit sind løbe vildt, på grund af distraktion, dovenskab, letsindighed og et virvar af tanker
Jeg vil være opmærksom på misforstået opfattelse af samlingen af årsager og omstændigheder
Uigenkaldelig, vil jeg søge indgangsvejen
Til den sinds tilstand som er fri og uden bundethed til ekstremiteter
Og søge stabilitet i den opbyggende og den fuldendte fase, som er så svær at opnå.
På det tidspunkt vil jeg afskrive alle andre gøremål for at opnå en entydig koncentration
Jeg vil træne og blive mester over min forvirring og de mentale forstyrrelser.
37.
Fra det tidspunkt hvor du holder op med at spilde tid på ligegyldig underholdning, ved at have indset at det gennemgående afholder en fra at udføre gode handlinger. Og i stedet trækker dig tilbage til et stille sted. For der at finde tilstanden hvor de dualistiske tanker bliver uden mening.
Og der bliver plads til at udstrålingen af den rene visdom kan opstå af sig selv.
Så der er mulighed for at opnå en ekstensiv samadhi. Indtil at du kommer ud af den tilstand,
Det er barrieren for Bardoen af den dybe meditative koncentration
38.
Det er kaldet en Bardo fordi:
Det er det naturlige sind in den primære sfære af tomhed,
Uden forvirring, det er et neutralt ikke diskriminerende sind.
Således, er det Bardoen af den meditative koncentration.
39
Det ligevægtige resultat af Shamatha
Er ligesom en skyfri himmel
Og havet uden bølger
Således er det sagt, er det at hvile i meditation.
40.
Mental udmattelse udsuger den udualistiske tilstand
På den grovere vis er det tilknytning til det som er attråværdigt der fører til distraktion
Og den finere er, at have forstået meningen, men det bliver som om indfiltrede tråde
Det får dig til at glide ud og blive afskåret fra den meditative koncentration.
41.
Den meditator, som ikke bliver udplyndret af forvirrende tanker
Mister ikke sin opmærksomhed og flakker ikke rundt i forskellige tilstande
Men vil vedvarende øge indsatsen og styrken i den opbyggende fase
Meditationspraksisen må ikke afbrydes
Der skal til stadighed ydes mere kraftanstrengelse indtil opnåelsen af det fuldkomne.
42.
Som det er blevet forklaret ovenover skal både drøm og meditation
Kultiveres hele tiden igennem livet som vi har nu.
Det er derfor kaldet Bardoen i mellemtiden af det indre liv.
IV.
43-44.
Den fjerde, Bardoen på dødstidspunktet, Døds Bardoen af de forstyrrede elementer.
[6]
[7]
Således er der sagt:
Ak, nu hvor døden står foran mig
Skal jeg give afkald på alt hvad mit sind har været forbundet med
og min tilknytning til hvad end jeg har opnået i livet
Nu må jeg ikke lade mig distrahere men koncentrere mig om at finde den udvej som min rod lama har givet anvisninger om
Den selv opståede visdom uden bindingen til sanserne vil udstødes i det ukreerede åbne rum
Lige så snart dette sammensatte legeme gradvist begynder at gå i opløsning
Skal jeg være opmærksom på at det hele kun har været en magisk illusion
Det er hvad der er fortalt.
45.
Selv i morgen kan du blive ramt af en dødelig sygdom eller ulykke
Og dit legeme vil gradvist nedbrydes og al medicinsk behandling vil være håbløs
Fra denne begyndelse er dødsprocessen
Og indtil den indre vejrtrækning ophører.
Det er Bardoen der afgrænser dødsprocessen.
46.
På det tidspunkt, vil forbindelsen til nære venner, familie
Og andre kolleger have nået sin ende
Selv den mindste ting af symbolsk betydning, en assistent eller held vil ikke kunne følge dig
Ingen opsparinger, næringsmidler eller indviklet magi kan hjælpe dig
Al kraften fra steder og objekter der før har virket for dig,
Vil være afskåret fra dit karma.
47.
Til sidst bliver dine tilegnede kvaliteter drevet mod tidens yderste grænse
Og kun ’essensen’ af dit karma er tilbage
Det vil fortsætte til det næste sted for genfødslen
48.
De som er indgået i en genfødsel i Nirvana og de virksomme grunde dertil
Deres anstrengelser og resultatet deraf, hvilken som helst af dem, vil heller ikke kunne hjælpe dig
Herefter i tiden og på stedet, må du gå din egen vej, uden materiel rigdom og substans
Selvom du har samlet et bjerg af rigdom, det er ikke nødvendigt at sige at det ikke være der mere
Ikke så meget som en nål og tråd kan tage med dig.
49.
At opretholde legemet og lignende som noget meget ædelt
Ved at prøve at bevare det gennem yderliggående strenge praktiker
Så som at smøre sig i aske og sulte sig selv
Det vil heller ikke følge dig når den tid er kommet
Det vil kun de samlede karmiske frø, som du allerede har plantet
Ikke som de andre ting, fordi de vil følge dig og efterlade sig endnu flere spor.
50.
I Sutraet ”Requested by the precious girl”, siges der:
Når dødens time kommer
Mine børn tag ikke tilflugt!
Til forældre og familie,
På det tidspunkt, er kun jeres åndelige meriter en tilflugt.
51.
52.
53.
54.
55.
Det vigtigste er at overkomme lidelsen ved døden
Og undgå at komme til de ufavorable steder efter døden,
De som er bedst til det deres bevidsthed, til det åbne rums absolutte realitet.
De som er middelgode til det, anvender selv Powa instruktionerne,
Og de som er mindre gode til det, stoler på ydre hjælp fra andre –
Guruer og Dharma venner som kan udføre Powa for dem.
Dertil er det sagt at de kan blive overført til De Rene Lande.
56.
Hvad er det der sker når døden indtræffer?
Det hele begynder med moderens og faderens parringsakt
Afhængighed af de fem elementers vitale essens
De understøttes af moderens liv og tilføres ekstrakten
Som gradvis opbygger det fysiske legeme.
57.
Når tiden er inde, men ikke til ende, så begynder nedbrydningen af legemet
De fem elementer synker gradvist.
I teksten ’Foreningen at solen og månen’ er det sagt:
Det fysiske jordelement synker gradvist
Ind i deres eget tiltagne, mere subtile niveau
Lige sådan er det med vand og luft.
Det er en naturlig utilvirket process.
Hver især synker de ind i sig selv.
58.
Det er hvad der sker i et menneskeligt legeme:
Når det fysiske jordelement synket tilbage i sit rene substansløse form.
Så bliver legemet tung og vil ikke indtage føde.
Al styrke til at rejse sig op og gå igen vil være udtømt.
59.
Når det principale vandelementet synker tilbage til sit eget substansløse niveau
Vil næse og mund løbe med vand.
Når det principale ildelement synker tilbage til sit eget substansløse niveau
Vil din næse og mund blive meget tør,
Og legemet mister sin overflade varme.
60.
Sådan er det også når luftenelementet synker tilbage til det rene substansløse niveau
Dit åndedræt vil blive tungt og dine lemmer skrumpe ind,
Og dine øjne rulle opad.
61.
Når de tegn på at de fire elementer synker tilbage viser sig, så siger belæringerne.
At du skal konsentrere dit sind på tilflugten til De Tre Juveler.
Og ligegyldig hvilke negative handlinger du har foretaget dig i dette liv
Skal du skynde dig at åbenbare dem
Og tilstå dem med stor fortrydelse.
62. thim rim
Lige så snart at du ved at din bevidsthed vil blive overført
Skal du huske på og bede om nåde fra de højere væsner
Og vide at det er umagen værd at motivere dig selv til at finde åbningen
Ved tydeligt at huske indsynkningsfaserne førend din vejrtrækning standser.
63. hvide vej
Når din indre vejrtrækning begynder at ophøre
Så er der i din hjerne, en enkel hvid dråbe
Som er fra din fars essensielle vitale energiske styrke
Den har været til stede der gennem hele dit liv
64. røde vej
Og fra din navle der er et enkelt rødt element
Som er fra kraften af essensen af din mors vitale energi
Den har været til stede der gennem hele dit liv
Disse to vil den ene efter den anden bevære sig imod dit hjerte
Hvor de vil blive stødt sammen og tage plads
På det tidspunkt afskæres forbindelsen mellem din krop og dit sind.
65. alaya
Det er som at de psykisk-fysiske bestandele besvimer ind i
Det som er lig den oprindelige fundamentale realitet, Alaya
De ophøjede mennesker som allerede har haft oplevelsen denne sande vision
De vil kun bemærke dette overfladisk
Og så vil de synke ind i den uforstyrrede rene åbne rummelighed.
66. namkhar thim pa
Hvad er det så der synker ind i den åbne rummelighed på den måde?
Det er den fuldsændige rene ’væren’ uden dualistisk møg på sindets overflade
Som helt og uden fejl naturligt kan blive et med udstrålingen af Dharmakayas rene omfang
Det er mødet mellem de så velkendte, mor og søn, det forenede luminøse tomheds genskær
Det er pristaget som det oplysende top ornament på alle Dharmaens døre.
Som her er gemt til den sidste finale!
67. chos nyid bar do
De mennesker som ikke forstår denne betydning
Og som ikke har gjort sig bekendt med dette gennem meditation
De vil ikke have renset forhindringerne i sindet
Så de vil ikke være i stand til at begribe det når de tre fremkomster forekommer
Det er forekomsten af elementerne, en opblussen og det som er det næste-før-det sidste.
De vil bare besvime og vågne op helt forfærdet
I oplevelsen af fænomenernes oprindelige rummelighed.
68.
Den femte, den substansløse oprindelige, helt tilbage til universets begyndelse af fænomener, begivenheder Dharmata
Således er det sagt:
Ak nu opstår den egentlige oprindelige rummelighed af alle fænomener for mig
Nu er det vigtigt at afskrive alle paniske frygtsomme bevægelser
Jeg skal erkende at dette er kun visdoms aktiviteten af min iboende kundskab
At forstå det storartede i den betydning vil få alt hvadend jeg møder til at standse
Det er kun en projektion af årsager og omstændigheder
Som fremkommer som en forsamling af vrede og fredsommelighed
Det er hvad der er sagt
69.
Fra ophøret af den indre vejrtrækning
Indtil den indre opståen af luminositetens genskær
Og du selv spontant har valgt et udgangspunkt
I hvilken som helst af forekomsterne
Det er grænsen for Dharmata Bardoen.
70.
Hvis du genkender den selv opstandne faktisitet af det oprindelige visdoms aspekt
Som er Kuntu Zangpo’s fem buddha legemer omgivet af den otte karakteregenskaber
Af den iboende ikke konceptuelle tilstedeværelse
Som en dynamisk udfoldelse af det instinktive Dharmakaya
Så vil du ikke blive bange for det overvældende klare lys
Og de enorme himmelske lyde.
71.
Hvis du kan se dette som om, at du er inviteret
Af de himmelske højere væsner til en fest med dans og spil
Så vil du ikke blive forvirret og bange
På den måde er det at de som er storartede
Med deres frygtløshed alene få al virvar til at bryde sammen.
72.
De storartede praktiserer frigørelsen på denne måde
Og i stedet for at meditere i mange år imens de er i live
Så vil de kun meditere på dette tidspunkt og opnå den store befrielse
73.
Se alle disse fejlagtigt forståede Bardo forekomster
Som affekterede manifestationer af selvudstråling.
Denne selvudstråling til gengæld skal opfattes
Lige så usand som en magisk illusion.
74.
I ”The golden Rosary”, siges:
Det mulige i hele den oprindelige tilværelses system,
Se det som en manifestation af naturtilstanden, om end fejlagtig
Forståelsen af, at disse forekomster er forkerte i sig selv
Og opmærksomheden derpå, vil naturligt bringe dig befrielse.
75.
I ”The King of Concentration”, er det sagt:
Ligesom de figurer der er skabt af tryllekunstnere,
Varianterne af heste, elefanter og vogne.
Ikke eksisterer på den måde som de forekommer,
Lige sådan med alle andre fænomener!
76.
I ”Engaging in the Bodhisattva Ways”, er det sagt:
Hvem har skabt de brændende afgrunde af jern?
Hvor kommer skarerne af unge kvinder fra?
Angående disse belærte Buddha,
”Alle disse er på grund af vore negative handlinger”
77.
Alle disse forekomster af Bardo
Er intet andet end en optræden af ens eget sind.
Ens eget sinds evne til at forvandle hvad som helst
Tillader medvirken i forvandlingen til rene visioner.
78.
Alle visioner er rene guddommelige højere væsner,
Alle lyde er genklangen af mantras
Alle tanker og erindring er Dharmakaya stadiet
Skynd dig og bliv påvirket af ophøjet renhed
Og dit sind vil opnå forløsning i Sambhogakaya!
79.
Dharma Kongen Terdak Lingpa sagde:
visioner, lyde og mentale erkendelser -guddommelige højere væsner, mantras og Dharmakaya,
De altomfattende mangfoldigheder af opstandne Buddha-legemer og oprindelig bevidsthed,
I Den store Yogis uforbeholdne skjulte praksis
Må den blive et med den dedikerede fremragende medfølelse.
80.
Hvis du ikke er i stand til at meditere på denne måde
Så forestil dig i himlen foran dig.
Der sidder Buddha Amitabha.
[8]
I det rene land Sukhavati.
81.
Med uomstødelig hengivelse.
Opstår dit sind som det hvide tibetanske bogstav AH
>
Mediter at dit sind bliver kastet ud fra dit legeme op igennem issen
Ligesom et stjerneskud
Og med det samme opstår det inde i Buddha Amitabha’s hjerte.
82.
Gennem Buddha’s velsignelse
Og kraften af din anstrengelse
Er du samtidig født i Sukhavati
I midten af en lotus,
Forspild aldrig denne mirakuløse fødsel.
83.
I ”Immortal Drum Sound Dharani” sutra er det sagt:
Til vesten for dette sted
Er Sukhavati’s verden.
Den Fuldoplyste lever der
Det er Tathagataen Amitayus.
Enhver som opretholder hans navn
Vil blive født der.
Disse og andre påmindelser har Buddha belært igen og igen.
Og de skal være betroede på foreskreven vis.
84.
På sådanne tidspunkter, de som er ubekendte med meditation
Ikke genkender det naturopståede manifestationer
Vil en intens angst og uro rejse sig
Og deres årvågenhed vil omgående nedtone.
85.
De vil besvime indeni Alaya tilstanden.
Visionen af fredelige og vrede højere væsner.
Og dødstidspunktets Bardo
Vil skiftevis sameksistere.
86.
For de som ikke er bekendt dermed og ingen erfaring har
Er mor og søns klare lys fjern væk fra hinanden.
I løbet af Dharmata Bardoen
Vil de opfatte sig selv som i fysisk form
På grund af spor efter deres tidligere legeme.
87.
Men denne Dharmata Bardo
Vil forsvinde efter 21 dage
Der vil være død som tidligere
Hvor sindet går ud af hvilken som helt åbning
Og bliver separeret fra legemet.
Så vil eksistensens Bardo opstå.
88.
Den sjette, den karmiske bardo af det forestående
Således er der blevet fortalt:
Ak, nu står den karmiske bardo af det forestående foran mig
Det er ved denne begivenhed at mit subtile lys-legeme
Vil have en opfattelse af at ville inkarnere sig
Alt efter de allerede samlede kvalifikationer.
De som er i besiddelse af en god subtil karmisk energi vil blive forbundet til livmoderen
Og lige med det samme komme tilbage til det mest perfekte udsøgte mål.
På det tidspunkt er det meget vigtigt ikke at have misundelse
Men meditere på foreningen af ens Lama med sin partner
Det var hvad der er sagt..
89.
Mellem nedtoningen af det spontane opståen
Og søgen her og der udenfor efter en mor
Det er afgrænsningen af den karmiske Bardo af det forestående.
90.
Der er ikke mere en fornemmelse af solen og månen
Kun en slags selvlysende glimmer,
En mental energi som bliver afgivet fra lys-legemet.
Som skaber en forestilling om at kunne se vejen.
91.
De væsner som flakker om i den karmiske bardo af det forestående
Er i stand til at se og høre hinanden
De er af samme stratum og har et indbyrdes forhold.
De eneste steder som er lukkede for dem er den kommende mors livmoder og Vajrasana
Alle andre steder manifesterer sig så snart at de tænker på dem.
Kolofon
[1]
”Et Klart Reflekterende Spejl”: En vejledning til Den mellemliggende Periode, Bardoen. Udtrykket er regelmæssigt oversat som ’den intermediære tilstand’. Det er ikke forkert men er ret så klodset. Det originale Sanskrit udtryk betyder antara ’ind imellem to ting’ og bhava ’noget som opstår, en slags eksistens’.
2) ’Bardo’. Navnet på en af Naropa’s seks yogaer, i hvor man praktiserer forløbet gennem bardoen i dette liv, så man kan forblive i dharmata af det klare lys eller en af de efterfølgende bardo ved døden og herved befrielse igennem bardoen.
[3]
Patrul Rinpoche ’words from my perfect teacher’
Indsynkning
Subsiding (jord) synke; synke sammen; synke til bunds; (mine) styrte sammen; (vand) synke (fundament) sætte sig (fig.) aftage; lægge sig
Verb. thim pa/ thim pa/thim pa//.
Transitiv form er stim pa den grund læggende betydning af dette verbum er at få en ting ’til at synke’ ind i en anden med den udtrykkelige forståelse at de to ting blander sig sammen og er uadskillige. For eksempel at hælde en væske ind i en anden så den ene er
blandet med den anden. Det er ofte henvist til som ’at mikse’ ’at blande sig’ ’resultatet af en blanding’, men der er ikke nogen af dem som er akurate i den betydning at de ikke bibringer den endelige forståelse at delene som er sat sammen er uadskillelig blandet sammen. Derfor, skulle disse oversættelser undgåes fremfor sprogbrug der udtrykkelig bibringer betydningen. Betydningen af dette transitive verbum kan konstanteres helt præsist fra det intransitive form thim pa som lit. Betyder ’at synke ind i’; en ting synker ind i en anden og reelt bliver en del af den. Derfor har denne transitive form betydningen af at ’en ting synker ind i en anden og bliver helt reelt en del af den anden’
Dette verbum er ofte brugt i buddhistiske tekster, specielt i meditations instruktioner fx. Gnyis med ro gcig tu stims shig ’ at sammensmelte (sind og forekomster) uden dualitet til en smag’; fx. Sha khu sha la bstims pa ’blandet kødsaften med kødet’; o ma chu’i nang du stim pa ’at blande mælk med vand’. På samme måde er verbet meget brugt i visualiserings instruktioner, oftest mest når en visualiseret deity eller helligt object opløser sig ind i den praktiserende; fx. Mthar ni skyabs yul rang la bstim ’til sidst, opløses objektet for tilflugten ind i dig selv’ (bemærk det transitive sprogbrug rang la thim’ opløses ind i dig selv’ hvilket er den intransitive betydning og også almindelig set)
Der er andre verber som ’dre ba hvilke betyder at mikse sammen men med det resultat at det enkelte dele er stadig tilstede i mixturen. Denne forskel er understreget i tibetansk så det er vigtigt at gøre det klart på dansk. ’dre ba verbum nemlig ’dres pa/’dre ba/’dre ba//.
For forskellige ting at blive bragt sammen på et sted og blive mixet med hinanden. Heraf ’at mixe’ (intransiativ) betydning ’at blive mixet’ eller ’at rode sammen’. Bemærk at tibetanerne lægger en bestemt betydning i væsensforskellige ting der bringes sammen og helt konkret ikke mener at der vil være forenelighed eller sammenblanding når de er blevet blandet. Fx. Ngan pa khyu ‘dres ‘blandet sig med dårlige mennesker, kommet i dårligt selskab’; gser dang bye ma nyam du ’dres ’dug ’der er blandet sand i guldet’; btsag dang ’dres na dmar rams dang ’dres na sngo ’’hvis du blander rød okker, bliver det rødt; hvis du blander det med indigo, bliver det blåt’; chu ang ’ma gnyis gcig tu ’dre ba ’(de to ting) vand og mælk blandet til et’; rgya bod ’dre bar gnas pa ’Tibet blandet med Kina’.
I mange oversættelser af buddhistiske tekster er der gjort fejltagelsen af at give en betydning som thim pa hvor en ting ’opløses ind i’ en anden.
Forskellen er ofte afgørende i meditations instruktioner. Fx. Når der diskuteres yoga en ‘en smag’. De’ tshe......yul snang dang sems gnyis ro cig tu gyr......pa’m snang ba sgom du shar ba zer dus de tsa na ....pa dang ri bo la thugs pa med par ’gro ba sogs snang ba la chi bya bya dtub pa snang......sems ’dres pa zer lan tsa dang chu bsre bsre yong pa ma yin no ’at det punkt, er det kaldet ’de forekommende objekter og sindet bliver begge samme smag’ eller ’forekomster opstår som meditation’. Når det er sket er yogien i stand til at gøre hvad end han ønsker i henseende til forekomster, go uhindret gennem væge og bjerge, o.s.v. derfor er det kaldt ’forekomster og sindet er blandet’ men det siger ikke ’at sind og forekomster er noget andet end at det er mixet’ som salt bliver rørt i vand.
II. navn ‘at bringe ud af en besvimelse/bevidsthed’
Se her ’at bevæge sig ind i’, ’at synke ind i’ og heraf i nogen tilfælde ’at opløse’; eller ’at gå ind i’ eller ’at fusionere ind i’. noter at det hat en betydning af at synke ind i således at tingen der synker ind i bliver en del af den ting som den synker ind i; se transitiv form for diskussion.
De fire elementer som basis for alle ikke-mentale sammensatte fænomener og det femte element ’sfæren’ til ikke-sammensatte fænomener. De fem elementer er basis for de objekter der kan
opfattes med legemet, fem af reg bya bchu gcig ‘de eleve berørings mulige’
Når de bliver basis for fem af de berørings mulige på den måde, er de kaldt ’byung ’gyur lnga ’de fem elementer omdannet til håndgribelige’ se videre
Disse fem elementer er meget vigtige i de tantriske systemer (som i buddhisme er udredet fra indisk tantra og derfor bruger denne formulering) fordi der er antaget at de fem elementer der omfatter den ydre verden er urene former af de fem helt perfekte elementer.
Renselsen af de fem grove elementer i tantrisk praktis, resulterer deri at de vender tilbage til deres fine (subtile), rene form som er de fem lys ’byung ba lnga dag pai ’od lnga.
III. Den kinesiske astrologi and medicinske system bruger en andet formulering af de fem elementer. I det system er de fem elementer lcags ’metal’ shing ’træ’ chu ’vand’ me ’ild’ sa ’jord’.
I gammelt Indisk, var de fundamentale komponenter af materiel realitet sagt at være ’fire elementer’. Imidlertid, ikke som i moderne ages ’elementer’ i kemien, disse var ikke adskildte, rod fysiske substanser men var det grundlæggende princip forekommende i den fænomenale verden. Således, selvom at navnene er ’jord’, ’vand’, ’ild’, og ’luft’, refererer de ikke til disse ting i sig selv, men til det grundbegribelige som disse ting omfatter. (se hver enkel for deres individuelle grundbegreber).
Noter at, selvom at systemet er forskelligt fra de i moderne videnskabelige ting over ’kemiske elementer’ er de fundamentet for den fænomenale verden, princippet at disse er elementerne hvorfra alle andre ting er konstrukreret er det samme, så oversættelsen ’element’ synes at være hensigtsmæssig.
En yderligere formulering, de ’byung ba lnga, fem elementer se videre, dækker de fundamentale komponenter af materiel og ikke materiel ydre realitet ved at tilægge nam kha’, sfæren. Yderligere kategori, ’byung ba drug ’seks elementer’, dækker materiel og ikke materiel ydre realiteter så vel som den interne realitet af levende væsner ved at tillægge rnam shes ’bevidsthed’, (men noter i denne forbindelse at bevidsthed er et genetisk udtryk for sindet and har ikke den mere restriktive definition som buddhisme sædvanligvis lægger på den)
‘byung ‘gyur lnga
De fem anskuelige objekter som kommer fra elementerne??? Oversættelse fra Sanskrit ’panca bhautika’.
Også almindeligvis skrevet som ’byung gyur lnga.
Den korrekte forståelse af vendingen er på følgende måde: disse er ‘byung gyur lnga, de fem markante elementer som danner fem håndgribelige objekter som lægger sig til de fem sanser. De er 1) gzugs ’synlig form’, 2) sgra ’lyde’, 3) dri ’lugte’, ro ’smag’, og reg bya ’, ’det berørlige’
De tre frembrud af: forekomst, genopblussen og næstsidste (i nedadgående retning) snag mched thob pa’i snang ba gsum.
Der er to hoved opdelinger i thim rim ’gen-absorbering’, som opleves på død tidspunktet. Den anden del består af oplevelsen af de tre ’farve mellemrum’. De opstår efter hinanden og de hedder: 1) snang ba ’forekomst’; 2) mched pa ’genopblussen’; 3) nyer thob ’næstsidste’. De svarer til gen-absorberingen af det hvide element, det røde element og den endelige tilsammenkomst og absorbtion af de to i hjerte chakraet.
Når den døende når enhver af disse stadier, vil der kun opleves et åbent rum fyldt med henholdsvis hvidt, rødt eller sortning. Her siges det at personen har nået henholdsvis: dkar lam ’det hvidlige’; dmar lam ’det rødlige’: og nag lam ’sortningen’.
De hvide og det røde elementer frigører sig fra henholdsvis hjerne-chakraet og navle-chakraet, hvor de har opholdt sig igennem livet. De bevæger sig, nedefra og op og oppefra og ned mod hjerte-chakraet i de tidligere to faser, hvidlige og rødlige. Det tidspunkt hvor de forener sig og bliver absorberede i hjerte-chakraet kaldes nag lam ’den sorte vej’. Den døende opfatter dette som en dyb og tyk formørkelse. Denne fase har fået sit navn fordi det er det sidste trin af alle trin af gen-absorberings processen. Denne efterfølges lige med det samme af opstandelse af det luminerende genskær, som er den egentlige død.
Sammensynknings faser/stadier thim rim
Det tekniske navn for processen af gen-absorberingen af elementerne, åndedrættet og bevidstheden som bibringer oplevelsen af døds tidspunktet, er ofte kaldt ’opløsnings faserne’, selvom det ikke er en opløsning, men en sammensynkning af disse, tilbage til det grundlag hvorfra de kom, nemlig, det luminerende genskær.
Hele døds processen forekommer i gnas skabs brgyad otte hoved-trin. De første syv trin er kaldet indsynknings faser. Det endelige trin, derimod, hører ikke til indsynkings faserne, det er det egentlige døds punkt og er markeret med tilsynekomsten af dødens luminerende genskær.
De syv indsynknings faser forekommer i to hoved-trin; 1) ’byung ba thim rim ’indsynkningsfasen af elementerne’; og 2) snang mced thob pa’i snang ba gsum ’de tre fremkomster af: forekomst, genopblussen og tæt-på-enden’. Når gen-absorberingen er fuldendt, opstår det luminerende genskær og det er det endelige døds punkt.
II.
Indsynknings processen er også den fase i Yidam praksis som opstår på samme tidspunkt som bsdu rim ’samlings-fasen’.
Samlingsfasen henviser til det faktum at hele visualiseringen bliver samlet tilbage til Yidam, så til ’frøet af stavelsen, i mantraet’ og så tilbage til sindets eget (ukonstrukrerede)- luminositets genskær, hvorfra det oprindeligt er opstået. Indsynknings fasen refererer til det faktum at, i og med at samlingen forløber, indsynker hele visualiseringen tilbage til det ukonstrukrerede luminositets genskær (tomhed) hvorfra det opstod.
De otte situationer
gnas skabs brgyad
De otte situationer/anledninger/omstændigheder
Et benævnelse fra rdo rje thim pa ’vajra fartøjet’.
Et menneskes død er en process af otte fortløbende, hoved perioder af oplevelser. Disse otte situationer af døds processen are i denne orden: 1-4) er indsynkningen af de fire elementer i rækkefølgen: sa ’jord’, chu ’vand’, me ’ild’, og rlung ’air’; 5-7) er de tre fortløbende opstandelser af bevidstheds indsynkning i rækkefølgen dkar lam ’hvidhed’, dmar lam ’rødhed’, og nag lam ’sortning’. 8) er snang ba opståen, betyder fremtoningen af luminositets genskæret.
De første syv er kaldt thim rim ’indsynknings faserne’. Der er to hoved indsynknings faser: 1) ’byung ba thim rim ’indsynknings fasen af elementerne’, som er de første fire omstændigheder af døden; og 2) snang mched thop pai snang ba gsum ’de tre forekomster’: opståen, genopblusning og tæt-på-enden’, som er den næste situation af døden.
Disse syv er i overensstemmelse med gen-absorbtionen af de fysiske og bevidstheds komponenterne som er tilstede i mennesket ved døden, som synker tilbage ind i deres grundform som er luminositets genskæret. Når gen- absorberingen er fuldendt, opstår luminositeten og det er det endelige punkt for døden.
Elementernes indsynknings fase
‘byung ba thim rim
Det tekniske udtryk for den første af de to hoved sequencer af thim rim gen-absorbering der opleves ved dødstidspunktet.
Indsynkningen indtræder i stadier hvor hver af de fire elementer, i rækkeføgen : jord, vand, ild, og luft opløses. Hvert stadie er ledsaget af adskillige visioner og oplevelser der korresponderer til indsynkningen af det indvolverede element.
Jord
A. Navneord ‘jord’, med fornemmelsen af ‘soliditet’ og ‘grund’. Oversættelsen fra Sanskrit ’prthvi’
1) en af ngo bo ’helhed,enhed’ en kvalitet af at være sra zhing ’thas pa ’solid og bestandig’ og en funktionsevne der tillader alle ting at komme tilstede og forblive. Dette er brugt både teknisk som navnet på elementet og generalt som ordet også bliver brugt på dansk, ved at henvise til den grund som understøtter levende væsner. 2) ’jord’ med fornemmelsen af soliditet er en af reg bya bchu gcig ’de eleve berør-bare’. 3) ’jord’ elementet er et af de khams drug ’seks bestanddele’ af legemet. Det formidler funktionen af legemets soliditet. ”mngon” navnet på ‘jig rten sbyong ba bchu bzi en af de fjorten Jord Vogtere.
B. ‘grund’ 1) oversættelsen fra Sanskrit af ordet ‘bhumi’. Den Buddhistiske fornemmelse af sa lam ’grunde og veje’, niveauet som en opnår ved at have realiseret de forskellige praktikker af vejen som fører til dette niveau of som funktionerer som en grund hvorpå der kan dvæles, indtil man opbygger yderligere kvaliteter. For eksempel byang chub sems dpai sa bcu ’de ti Bodhisattva bhumis’, værende de ti ’grunde’ opnår og udvikler sig igennem på deres vej til Buddhatilstanden. Også oversat som ’niveauer’, men her betyder sa mere end bare ’niveau’ (som mere er som ris på tibetansk) det betyder mere det opnåede stadie som lægger til grund for ens eksistens hvorpå hvilke som en dvæler og hvori en praktiserer imens der er bevægelse mod det næste niveau.
Hvis der fandtes et ord på dansk som kunne kombinere begge meninger af ’grund’ og ’niveau’, ville det være det ideelle for dette udtryk, imidlertid, ’grunde’ selvom det er lidt kluntet, er det bedste der passer til betydningen.
Forekomst
snang ba
Et udtryk der er brugt i forklaringen på rækkefølgen af dødsprocessen.
Den døende er kun bevidst om en rummelighed fyldt med hvidt lys, som om at rummet var blevet ramt af sollys, derfra kommer navnet. Det er i overensstemmelse med gen-absorberingen af det hvide element som er forbundet med den dynamiske dimension af forekomst i modsætning til tomhed. Det hvide element er vedligeholdt som en lille dråbe i kron-chakraet igennem hele livet. På det tidspunkt hvor det adskiller sig og bevæger sig nedad til hjerte centret er det kaldet dkar lam hvidhed.
Opblussen
Den døende er kun bevidst om en rummelighed fyldt med rødt lys, som om rummet er ramt med sollys, deraf kommer navnet. Det er i overensstemmelse med gen-absorberingen af det røde element som er forbundet med den dynamiske dimension af ?. det røde element er vedligeholdt som en lille dråbe i navle chakraet igennem hele livet. På det tidspunkt, hvor det adskiller sig og bevæger sig op mod hjerte centret, hvor det senere vil forene sig med med et hvide element. Perioden hvorigennem det røde element har adskildt sig og bevæger sig til hjerte centret er kaldt den røde vej.
Næstsidst
Nyer thob
Navneord : næstsidst, i nedadgående retning
Et udtryk som er brugt i forklaringen på rækkefølgen af dødsprocessen.
Den døende oplever et dybt, tykt mørke. Det hvide og røde element har løsrevet sig fra deres opholdssted igennem hele livet og er kommet til hjerte centret i de to forgående faser. På det tidspunkt forener de to elementer sig og bliver absorberet indi hjerte centret. Perioden hvorigennem de forenes og de absorberes er kaldet den sorte vej.
Denne fase har fået sit navn fordi det er det aller sidste trin af alle trin af gen-absorbering og umiddelbart fulgt af tilsynekomsten af det luminose genskær, som er den egentlige død.
Noter at navnet er ofte forkortet til thob og derfor, er det almindeligvis blevet oversat som ’opnåelse’, det er imidlertid en meget stor fejltagelse. Det er ikke ’opnåelse’ af nogetsomhelst, nærmere, som det fulde navn siger, det er det næste-til det endelige trin, før ’opnåelsen’ af det luminose genskær.
Den hvide vej dkar lam
På dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun en rummelighed fyldt med hvidt lys.
Den røde vej dmar lam
På dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun en rummelighed fyldt med rødt lys. Navnet betyder faktisk at den døende har påbegyndt rejsen af ’rødhed’.
Den sorte vej nag lam
’sortning’. Plejede at betyde noget som kun er oplevet som at det sortner og intet andet.
1) almindeligvis, noget som kun forekommer som sortning. 2) ’sortning’. Navnet er givet til den periode af dødsprocessen hvor en døende person oplever nyer thob ’det næste trin-til det endelige’ fasen af snang mched thob pa’i snang ba gsum ’de tre fremkomster af forekomst, opblussen og det næste trin til det endelige. Igennem dette stadie af dødsprocessen, oplever ’sindet’ kun rummelighed fyldt med ’sortning’.
Noter at denne termonologi er forklaret i teksten om dødsprocessen med udtryk som rmug rim ’al indhyllende mørke’, imidlertid selve navnet er ’sortning’ ikke ’mørke’.